Erhvervscoaching

Din virksomhed består sikkert af både Jakob, der gerne siger sin mening højt til møderne og Jens, der ikke altid når at få sagt, hvad han mener, inden mødet er afsluttet.

 

Det er problematisk, fordi du som leder risikerer helt at gå glip af Jens’ vigtige viden. Og det er dyrt, for det er typisk Jens, der sidder inde med den gode idé til at optimere en proces. Fordi han er god til at analysere i dybden.

Pointen er, at der er brug for begge typer i din virksomhed, og jo mere både Jakob og Jens føler, de bidrager med dét, de er bedst til,  jo bedre for den enkelte, personalegruppen og virksomhedens vækstpotentiale. Når alle får delt deres viden, kører projekterne i et bedre flow, du oplever mindre stress og mere arbejdsglæde i din personalegruppe. Og meget pænere tal på bundlinjen.

Lær at indsamle viden fra de medarbejdere, der ligesom Jens har brug for lidt mere tid til at analysere og tænke, inden de taler – det giver VIP-billet til større trivsel. For som leder er du guldgraver, der er på udkig efter guldet i hver medarbejder. Den hurtige Jakob er måske utrolig god til at skabe dynamik og fremdrift. Og Jens er god til at få øje på, hvad der kan optimeres, så projektet styrer sikkert udenom de problemer, der typisk opstår, hvis vigtige detaljer ikke bliver medregnet.

Pris for erhvervscoaching af ledere, der vil lære at indsamle guldet fra introverte medarbejdere. 

5 sessioner – hver session er af 1,5 times varighed.  Pris 8595 kr. plus moms.